Operationer hos Dyreklinikken Ebeltoft

Tryghed ved operation
Skal dit dyr opereres hos os, kan vi garantere dig, at vi har professionelle medarbejdere, der hele tiden sikrer sig, at dit dyr har det godt - både før, under og efter operationen. At både dig og dit dyr føler sig trygge, når vi opererer, er nemlig vores højeste prioritet! 

Hvordan foregår operationen?

Vi har både anæstesiapparater og avanceret udstyr, som monitorerer alt fra blodtryk, ekg, iltmætning i blodet, temperatur og lignende. Under vores operationer vil der være en veterinærsygeplejerske til at kontrollere narkosen, så dyrlægen kan koncentrere sig 100 % om selve indgrebet.

Hvad skal jeg vide om narkose? 

Skal dit kæledyr i narkose indebærer det altid en risiko for dyrets liv, men risikoen er heldigvis meget lille. Vi har meget erfaring med operationer hos Dyreklinikken Ebeltoft, da vi bedøver og opererer mange dyr på dagligt basis.
Der findes et udvalg af forskellige medikamenter til at bedøve dyr med, og når et dyr skal lægges i narkose, vil dyrlægen vælge det medikament, som egner sig bedst til dyret og den forestående operation.
Et dyrs kredsløbsparametre og helbredstilstand har en betydning for dyrets overlevelse under narkosen, og derfor vil dyrlægen undersøge ethvert dyr før bedøvelse. Efter ønske er det muligt, at dyrlægen kan lave en blodundersøgelse før operationen, da det vil give et mere eksakt svar om organernes funktionsevne og kredsløbsparametre. 
OBS: en blodprøve viser ikke, om et dyr kan tåle det specifikke bedøvelsesmiddel.

Hvad skal jeg vide, når mit dyr skal faste? 

Ved operation skal dit dyr helst være fastende før bedøvelsen, da det kan være farligt, hvis dyret kaster op under bedøvelse, fordi det vil højne risikoen for fejlsynkning til lungerne. Derfor anbefaler vi hos Dyreklinikken Ebeltoft, at dit dyr faster de sidste 8 timer inden en operation (der må dog gerne tildeles vand). 

Indimellem er det ikke muligt at få dit dyr til at faste inden en operation, da nogle lidelser kan resultere i en akut operation - du kan altid rådføre dig med os i tilfælde af, dit dyr skal opereres akut. 

Vær opmærksom på at gnavere og kaniner IKKE skal fastes forud for operation! Disse dyr bør desuden have deres egen lille madpakke med bestående af deres vanlige foder samt lækkerier.

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®