• Mandag - fredag 8:00 - 17:00
  • Der kan være ændrede åbningstider i klinikken i ferieperioder.
73 70 73 74

Hvilke vacciner er vigtige til katte?

Dyreklinikken Ebeltoft tilbyder forskellige vacciner til katte, herunder basisvaction til katte i alderen 12-16 uger, samt årlig revaccination til immunisering af katte mod kattesyge, katteinfluenza og chlamydiainfektion. Læs mere om de vaccinationer, vi tilbyder til katte herunder.

OBS: Skal katten ud at rejse, er der nogle lande, der kræver at katten er vaccineret mod felin leukæmivirus. Dyreklinikken Ebeltoft kan sagtens vaccinere imod felin leukæmivirus, men det er en god idé at ringe i god tid, så vi kan være sikre på, at vi har den rigtige vaccine hjemme.

Hvad er kattesyge?

Kattesyge skyldes parvovirus, som desværre har en ekstremt høj dødelighed. Parvovirus findes over hele verden, og alle katte kan smittes med virus (dog er katte under 1 år mest modtagelige for parvovirus). Sygdommen overføres direkte mellem katte, men også gennem det omgivne miljø, da det er en virus, der kan overleve i lang tid. 
Katte der overlever sygdommen, kan risikere at blive kronisk syge med udtalt utrivelighed. Det er en god idé at være opmærksom på sygdomstegn hos din kat. Symptomerne på parvovirus er: høj feber, opkastninger, diarré, appetitløshed og stærkt påvirket almentilstand. 

Hvad er katteinfluenza?

Katteinfluenza skyldes forskellige infektioner i kattens øvre luftveje. I ca. 85% af tilfældene skyldes det infektion med rhinotracheitis eller calicivirus (de resterende 15% skyldes primært chlamydia, reovirus, parainfluenzavirus). Vi bruger vacciner, der indeholder rhinitracheitis, calicivirus og chlamydia, til at vaccinere mod katteinfluenza.

Vær opmærksom på sygdomstegn hos din kat, da katteinfluenza kan være dødeligt. Symptomerne på katteinfluenza er: feber, nysen, øjenflåd, evt. sår i mund og tilstødende kan katten få lungebetændelse. Sygdomsforløbet kan være svingende, afhængigt af hvilket virus, hvor mange virus/bakterier, og hvor tidligt i forløbet katten behandles. 

Hvad er katteleukæmi?

Katteleukæmi forårsages af et retrovirus (også kaldet felin leukæmi virus med forkortelsen FeLV). Symptomerne kan være mange forskellige, men overordnet set, vil kattens immunapparat blive svækket, og dermed ikke kunne bekæmpe andre sygdomme. Blodkræft ses faktisk kun i meget sjældne tilfælde.

Fordi sygdommen svækker kattens immunapparat, kan enhver sygdom blive livstruende. Der findes store mængder virus i blod og spyt, og smitten forekommer direkte mellem katte. Sygdommen kan ikke kureres, og smittede katte bør derfor aflives, så de undgår at smitte andre katte. 

Sygdommen er forholdsvis udbredt i Danmark, hvorfor vaccination er vigtigt.